May 10th, 2012
Succes Med Globalt Salg
Dino Patti, CEO i Playdead og Claus Lykke Jensen, CEO i MovieStarPlanet er i øjeblikket to af dansk spilbranches mest succesfulde iværksættere. Men de har valgt to helt forskellige go-to-market-strategier. Growing Games workshop nr. 6 satte fokus på salg til det internationale marked.
“Vi lavede alt selv. Og vi gjorde det ud fra devicen om, at hvis vi lavede noget som vi selv ville elske, ville vores målgruppe også elske det”
– sådan beskev Dino Patti fra Playdead virksomhedens overvejelser om markedsføringsstrategien for spillet LIMBO. Patti var oplægsholder da Computerspilzonen holdt Growing Games d. 2 maj 2012 hos PWC i Hellerup.
Én video på YouTube. To millioner visninger.
Den primære markedsføring bestod af en kortgameplay-video der blev lagt på YouTube, tilbage i 2006. I løbet af to uger havde to mio. brugere klikket sig forbi. Hermed havde LIMBO skabt en enorm international fan-base, længe før spillet overhovedet kom på markedet.
Da spillet udkom i 2010 blev der solgt over en halv milllion eksemplarer – i 2011 rundede LIMBO én million solgte eksplarer. Senere har Playdead dog indgået samarbejde med en amerikanske PR-virksomhed, for at få adgang til relevante journalister og spilmagasiner.
MovieStarPlanet: hurtigt er bedre end færdigt!
Det tætteste man kommer på en dansk Zynga-succes erMovieStarPlanet, der har udviklet et internationalt socialt spil til de yngre målgrupper. MovieStarPlanet har nu over 20 millioner brugere, primært i Europa.
Claus Lykke Jensen, der er CEO i MovieStarPlanet gjorde det klart, at det vigtigste for ham var at få spillet på markedet – hurtigt. Hvor LIMBO er et færdigt og finpudset rodukt, der var flere år undervejs, er MovieStarPlanet et univers i konstant udvikling:
“Det er vigtigere for vores målgruppe at der konstant er nye features i form af konkurrencer, butikker, indretningsmuligheder med videre, end at det hele ser fantastisk ud”.
TV-reklamer er vejen frem
I modsætning til Dino Patti og Playdead har Claus Lykke Jensen med MovieStarPlanet valgt en hurtig get-to-market strategi, hvor det er tilladt et skære nogle hjørner. Jensen har således fokuseret på at få spillet på markedet, tjene penge og forbedre produktet løbende.
Derfor valgte Claus Lykke Jensen også at samarbejde med en TV station om markedsføring af MovieStarPlanet, hvilket har vist sig at være en succes. Jensens har fået profesionel hjælp til alle aspekter af markedsføring, med tanke på, “at det var de nok bedst til”.
Forskellige veje til succes
De to fortællinger, om to forskellige markedsstrategier blev omdrejningspunktet for workshop nr. 6 i Growing Games forløbet. Formålet var at introduceret danske spiludviklere til vejen til succes på det internationale marked.
Ud over Dino Patti fra Playdead og Claus Lykke fra MovieStarPlanet holdt Josh Mortensen & Maik Brodowski grundlæggerne af GlibHippo oplæg om deres erfaringer med international markedsføring og særligt måling af online-reklamer.
Ny rekord for Growing Games
Næsten 50 personer fra over 20 forskellige danske virksomheder var mødt frem for at dele egne erfaringer og få feedback fra eksperter og møde branchekolleger. Det er det højeste deltagerantal til Growing Games til dato.
Revisions- og rådgivningshuset PWC lagde lokaler til og som altid stod Nich Hawtin fra CONNECT Denmark for et mini-springboard – denne gang med gæster fra Norge, spilvirksomheden Blink Studios. I Panelet sad forudden Thomas B.K. Jacobsen der er CEO i Pixel Pandemic også dagens oplægsholdere Josh Mortensen, Maik Brodowski, Claus Lykke Jensen og Dino Patti.
Præsentation af Eksportrådet og Producentforeningen
Peter Mørk præsenterede Eksportrådet og fortalte blandt andet om danske spilfirmaers mulighed for at fåtilskud til fælles eksportfremstød. Formålet med fælles eksportfremstød er at skabe konkrete kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere på eksportmarkederne og give de deltagende virksomheder større viden om markeds- og forretningsvilkår.
Klaus Hansen der er direktør i Producentforeningenpræsenterede foreningens arbejde og gjorde blandt andet opmærksom på dialogen med politikerne om, at skabe bedre rammevilkår for branchen.
Pitch-pitch-pitch!
Som altid blev dagen afsluttet med pitch, hvor en række deltagende virksomheder præsentere deres projekt for et panel erfarne erhvervsfolk fra CONNECT Danmarks netværk.
[button text=”Check it out!” link=”http://computerspilzonen.dk/artikel/succes-med-globalt-salg” style=”primary” size=”normal” target=”_self” display=”inline” icon=”no”]